Tænk på tanker - Reducerer gabet mellem at tro og at vide

Et tankevækkende foredrag om, hvordan man opøver og anvender metakognitive kompetencer – det er hjælp til selvhjælp, i den selvregulerede læring.

Om foredraget

At genkende læringsfænomener

Læring i teorien og uddannelse i praksis er en reciprok relation, hvor videnskaben om læring skal kunne forklare hvordan læring fungerer i autentiske læringssituationer. Det er de metakognitive kompetencer der skal i spil, når vi skal forstå hvordan dette forhold fungerer. Der er evidens for, at jo mere metakognitiv viden vi har om hvordan indlæringen opstår, jo bedre vil vi være til at tilegne os viden og færdigheder i de kognitive læreprocesser.

Spørgsmål kan meget

Overordnet handler den metakognitive tænkning om hvor gode vi er til at spørge ind til egen bevidsthed om og vurderer og justerer vores overbevisninger om, hvad vi ved med sikkerhed (og ikke ved) og hvad vi tror man ved. Oftest er vi mere kritiske med at svare på spørgsmål andre stiller os end de spørgsmål der er en del af vores selvrefleksion.

Er det dit endelige svar?

Selvvurderingen illustreres fint i tv-programmet “Hvem vil være millionær”, når tv-værten spørger deltagerne: “Er det dit endelige svar?” Spørgsmålet tester deltagernes metakognitive kompetencer ved at de skal vurdere om de ved – med sikkerhed, at de har svaret rigtigt eller om de er usikre på om svaret er rigtigt, og derfor har brug for hjælp fra andre. At lukke gabet mellem at vide og at tro er en metakognitiv kompetence.

Selvreguleret læring

Kognitive kompetencer er essentielle; metakognitive kompetencer bliver det! Fordi kritisk og kreativ tænkning, problemløsning, ræsonneren og refleksion er forudsætningen for, at den enkelte bliver i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet, at bidrage til velfærdssamfundet, deltage i demokratiske processer og leve et meningsfuldt liv. At være i stand til at indtage en metaposition i forhold til egen læring, er derfor en væsentlig del af den selvregulerede læring. Det handler om, hvordan vi tænker om de tanker, der kommer til os hele tiden, ikke hvad vi tænker.

“Tænk på tanker” er et tankevækkende foredrag der inspirerer til refleksion over egne erfaringer med at være i indlæring. Foredraget er for alle der ønsker sig en bedre forståelse af de metakognitive kompetencer og hvordan egne erfaringer kan nyttiggøres i planlægningen af læring i fremtiden.

Forespørg uforpligtende på foredraget

Ekspertise relateret til FN’s Verdensmål

I 2015 blev FN-landene enige om 17 Verdensmål for at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Jeg arbejder for verdensmål nr. 4 der handler om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

Kontakt Mia Due for en dialog om hendes foredrag, kurser og rådgivning.